Menu Luk

Varig forandring

LOGO smalt

Varig forandring –
Dette kursus kan være med udgangspunkt i forskellige temaer

F.eks. er dette planlagt:

Et kursus for dig som har en spiseforstyrrelse og ønsker at have fokus på det gode liv, at du er godt tilpas og får større livsglæde og energi

Max 8 deltagere ved fysisk fremmøde. 

Kurset har individuelt udgangspunkt i dig og de øvrige deltagere. Dette vil blandt andet være med opmærksomhed på den nyeste forskning omkring spiseforstyrrelse og i teorierne omkring varig forandring. Forandringsprocesser, hvor vi undersøger dit udgangspunkt i forhold til beslutningen om det gode liv, hvad du vil gøre, hvornår m.m.

Kurset er skabt ud fra viden og erfaringer om hvordan man både gennem kropslig og psykisk opmærksomhed kan få arbejdet med forsvar og de destruktive måder hvormed man forhindrer sig selv i at leve et godt liv.

Du vil få opøvet din kropsbevidsthed og din hengivelse til dig selv og nuet. Du vil få vist/spejlet hindringer inde i dig. Hindringer som det kan være svært eller umuligt at få øje på alene.

Om kurset
Kurset er planlagt med 3 x 2 dage over 3 mdr.

Du kommer tæt på dig selv og dine medkursister. Der er naturligvis tavshedspligt. Du og I kommer til at arbejde med jeres forhold til jeres kroppe og kroppens behov og de tanker I gør jer om dette.

Desuden arbejdes der med grundlæggende forhold knyttet til især de basale behov som de er stillet op i behovspyramiden, og med jeg –udvikling og kropsbevidsthed.

Herunder arbejdes også med:
– fortid, nutid og fremtid
– at tage lederskab
– mål med livet,
– livskompetencer,

Metoderne
– samtaler i fortroligt samvær med andre kursister
– kropsbevidstheds øvelser
– terapi
– din oplevelse af dit udgangspunkt og din udvikling ift motivation
– støttende netværk som dannes af gruppen.

Du kommer til at arbejde som individ i gruppe.
I arbejdet for varig forandring vil du opleve, at de øvrige i gruppen har lignende udfordringer, men at du også er forskellig fra dem.

Du vil blandt andet få dybere kendskab til dine foretrukne historier om dig selv, til dine forsvar og til hvorfor et godt netværk er nødvendigt for at kunne gennemføre en varig forandring.

Gruppen kan vælge at mødes, uden underviser, mellem kursets mødegange som støttende netværksgruppe.

Deltagerforudsætninger
Spiseforstyrrelse, vægtproblemer og lyst til / brug for, at arbejde psykisk og fysisk i gruppesammenhæng. Der er mødepligt til undervisningen.

Underviser:
Birdy Grosen Hylleberg, uddannet psykoterapeut og underviser med stor erfaring i at få mennesker til at tage stilling til deres liv og deres måde at tage ansvar og udtrykke sig helt og fuldt.

Tider for kurset i foråret 2022

Hold 4:

Alle fra kl. 9.00 til 17.00

Ialt 3 x 16 timer

Pris i alt for kurset:  3600 kr.
Du bestiller et helt kursus og kan evt. betale for et modul af gangen, altså 1200 kr pr gang (2 dage).
Tilmeldingsgebyr på 500 kr (tilbagebetales ikke) betales ved tilmelding og derefter sender jeg kontrakten til dig.

Kærlig hilsen
Birdy Grosen Hylleberg

Hvad er en spiseforstyrrelse? Klik her

Du kan også læse mere her på LMS

Tilmelding eller spørgsmål:

Obs. Når du tilmelder dig til et hold accepterer du vores handelsbetingelser. Disse kan læses på hjemmesiden under praktiske oplysninger.

Handelsbetingelser